Skråstole og babyindsatser – Need to have eller nice to have

Lad mig for god ordens skyld, starte med at dette ikke er en løftet pegefinger, men en oplysning og måske for nogle, en mulighed for at bruge et alternativ. – Eller blot tænke over om det er for babys skyld eller for forældrenes skyld at vi placere vores børn i sidderedskaber? – Det kan kun du svare på, og måske vi bare en gang i mellem kan vælge anderledes for vores børns udviklings skyld

Skråstole og babyindsatser, eller er det babyparkering –  

Babyparkering kan for nogle lyde en anelse provokerende – Der findes et HAV af forskellige skråstole, babyindsatser, babystole osv på markedet. Betyder det så at det er sundt og udviklende for barnet at side i dem? – Nej ikke nødvendigvis. For ligesom der findes gåstole og hoppegynger i diverse butikker (som forøvrigt ikke anbefales af sundhedsstyrrelsen, og i nogle lande faktisk er ulovlige), så er det ikke ensbetydende med at vi som forældre skal købe dem.

Der kan være særlige lejligheder hvor en skråstol eller lign. kan være belejligt og for nogle synes nødvendigt – Det kan fx være ved refluks eller lign. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer eller lign. over hvorfor forældre bruger sidderedskaber til deres babyer. –

Fx. er vores autostole jo virkelig nødvendige, for os der skal ud og køre bil med vores baby, men autostolen er også et sted hvor vores babyers krop er belastet – så næste gang du sætter dit barn i skråstol eller babyindsats til højstol etc. så tænk over hvor meget du også kører bil, handler med din baby i autostol autostol, bærer dit barn i autostol osv.  – Udtrykket, alt med måde, kan være helt okay, men sammenlagt bliver det ofte mange minutter vores børn sidder – Minutter, som børnene kunne bruge på maven og ryggen, og hvor vi kunne være med dem og tumle og stimulere deres motoriske udvikling

Vi som forældre bør vælge med omhu, og på et oplyst grundlag. Og meget sjældent bliver vi oplyst om de ting som IKKE gavner vores babyer – men derimod lægges der altid vægt på det, som producenten mener er godt for børnene.

Fx. skriver en producent således på deres sideDet er behageligt og ergonomisk og løfter din nyfødte op i bordhøjde. Det har 2 justerbare indstillinger og god benstøtte, så dit lille barn sidder trygt og godt i et miljø, som det helt sikkert vil nyde. Det giver mulighed for øjenkontakt og godt samvær under måltiderne og andre sammenkomster omkring spisebordet. Og med tæt kontakt med din baby skabes stærke bånd med hele familien.

Men hvad er ergonomi for en baby og i sær en baby under 10 mdr. – Ergonomi for en baby er ikke at sidde op – heller ikke i en liggende stilling. Der kommer for stor belastning på deres læn og bækken, og barnet placeres i en stilling hvor ryg og nakke muskler ikke stimuleres eller styrkes. Ofte vil barnet forsøge at sætte sig op, ved at trække sig fremad, hvilket ikke har fokus på ryg og den indre kerne af muskler, som baby har brug for , for at ligge på maven og senere komme op på knæ.

God øjenkontakt og samværd og stærke bånd med barnet – Det går jo lige i hjertet på alle os forældre, for er der noget vi gerne vil give vores børn, så er det kærlighed, samværd og øjenkontakt. – Men skal det nødvendigvis gives,  mens barnet er placeret i en stilling, som på ingen måder gavner dets motoriske udvikling. Kunne barnet ligge på bordet på maven eller på ryggen, på ex en dyne eller puslepude? – Ja det kan de godt.

Vores babyer er bløde i deres kroppe, og de har brug for at vi skåner dem fra den siddende stilling, også selvom det er en tilbagelænet stilling – Vores babyer bliver stærke ved at ligge på ryggen og trille, og ligge på maven og øve sig i at komme op på armene og senere på knæ

Hvornår må mit barn sidde? – Det spørgsmål topper virkelig på listen over spørgsmål fra de forældre jeg møder – Dit barn må side, når det ved egen hjælp, kan komme fra maveliggende og til numse, enten ved at komme på knæ og videre på numse, eller  fra siden og via havfruestilling til numsen.

Men hvad så når de skal spise? – Ja se det er en helt anden snak – For i DK anbefaler sundhedstyrrelse mad fra ca. 6 mdr. Nogle bliver opfordret til mad ved 4 mdr. Og ved den alder er det altså virkelig svært for en baby at opretholde en siddende stilling, selv i en højstol.

Men jeg spørger dig – Hvis de skulle lære at spise, tygge og synke på ny – Ville du så

A: Blive sat i en lænestol, lænet godt tilbage?

B: Sidde på en barstol, uden fodstøtte?

C: Sidde på en god stol, men fødderne på en stabil støtte?

Hvilken af de ovenstående stillinger, tror du er mest hensigtsmæssig for et korrekt synk, og ikke mindst at kunne få noget ud af munden eller hoste op, hvis noget kommer galt i halsen?

C- er simpelthen det rigtige svar –  MEN, hvis et barn nu ikke kan sidde selv i en højstol uden at vælte mod siden, så er alternative simpelt – Men besværligt , på skødet af en voksen, godt støttes ind mod kroppen og med en god fast arm omkring sig.

Når først barnet skal sidde selv i sin højstol, er det vigtigt med fodstøtte – Både fordi at barnet har bedre mulighed for at holde balancen, uden helt at skabe så meget belastning i ryg., og barnet kan bedre holde fokus og være til stedet i madsituationen, når de mærker fast grund under fødderne –  Men også fordi at fodstøtten optimere muligheden for at hoste noget op, hvis barnet skulle få noget galt i halsen.

Så vælg derfor din højstol, med omhu – vælg en stol, hvor fodstøtten er en god stabil plade (ikke en pind eller en rem) og som kan indstilles, så den passer til dit barn – og lad nu vær med at sætte pladen ned, bare fordi dit barn er begyndt at rejse sig op i stolen – hold i stedet et godt øje med barnet. – Stole uden fodstøtte, kan fint bruges på ferie etc. som en nødløsning.

 

Til slut – Vores børn vil gerne være tæt på os – de færreste børn gider ligge på gulvet alene, imens vi forældre passer de daglige opgaver i huset. Vores børn vil gerne have besøg af os voksne, på gulvet sammen med dem.
Der er mange muligheder for at ligge på maven, og de børn der bliver kede af det, kan få flere alternativer. Husk vigtigheden af, at lytte til barnet og respektere at barnet ikke skal ligge på maven og være ked af det. Hellere 50 gange på maven a 20 sek. end 1 gang a 10 min. hvor barnet græder.  – Små skridt og det er okay at undre sig, hvis dit barn har svært ved at ligge på maven og løfte hovedet.

(Husk at en baby helt anatomisk ikke har særlig nemt ved at ligge på maven de første 8-12 uger, og her kan vi støtte dem i at have dem liggende på vores ben og mave eller i en mere skrå stilling)

Et ønske om en fantastisk sommer til jer alle <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *