Blog

Stramt tungebånd – Skal/skal ikke –

Hvorfor skal babyer græde? Og hvorfor er det okay at de skriger de første mange mdr af deres liv?

Halleluja for Google, når man ikke kan få svar hos dem vi ellers er opdraget til at tro, kan hjælpe os.
Hvor skal forældre gå hen når alt i dem og deres barn skriger på at der er noget galt – Man har været hos sin Sundhedplejerske, sin alm. praktiserende læge, fået en henvisning til hospitalet, blevet tjekket i hovedet og R.. og været fulgt af overlæger og specialister i Danmark. Og de pludselig ser på én og siger . -Ja jeg kan se din søn er i smerter, og jeg kan se at dine tiltag er det der hjælper, jeg ved at de er længere fremme i Canada med din søns symptomer, men her rækker min viden ikke længere – Øh når, ja – Så hvad er det du siger? Ja jeg siger at jeg beholder jer i systemet, for om 4 mdr føder du højest sandsynligt en lillebror der får præcis de samme problemer som sin storebror.

På det her tidspunkt var min store søn 19 mdr – og vi havde været i hele ´reflukssystemet´ siden han var 4 mdr – Medicin, som hjalp i tide og utide, så ikke rigtig den ønskede effekt, tjek af alt hvad de kunne hive frem inkl. Blodprøver fra hele paletten.

Som mor og som ergoterapeut der arbejder med børn, er jeg opvokset med og har igennem hele min uddannelse, fået tæsket ind at lægerne var dem der havde det endelig ord og læger var dem der hjalp dig videre.
I hele min søns liv er det modsatte blevet bevist igen og igen – Ikke fordi de er dårlige mennesker der ikke vil hjælpe, eller blot ikke vil – men fordi dem vi mødte på vores vej igen og igen, simpelthen ikke vidste nok om det de forsøgte at råde os til – og ofte kom deres egen afmagt til udtryk i modbydelige og nedværdigende tilbagemeldinger til os – (Dette er vores oplevelse, og heldigvis ikke ALLES oplevelse)

Husker en gang da Vito var 3 mdr. gammel. Vi var indlagt, fordi han ammede 4-5 gang i døgnet af meget få minutter, og hans bleer var ikke våde mere. Når han endelig tissede, lugtede det meget kraftigt – Egen lægen indlagde os, og Vito viste sygeplejerskerne hvor svært han havde det og han skreg af smerte og sov rigtig meget – Næste morgen blev vi tilset af en læge, der havde mere travlt med at fortælle mig at hendes 2 børn også kun ammede 4 gange i døgnet og at nogle børn bare spiste lidt.
Øh ja okay, 6 gange i døgnet er lidt, hvis baby så fik nok. Men Vito fik tydeligt, kun lige nok til at holde sig kørende.
Kan huske jeg gik hjem fra hospitalet med ham i barnevognen, vi gik hjem og jeg holdte ham tæt – Jeg lovede ham at hans mor aldrig ville svigte ham og at uanset om lægerne ikke kunne hjælpe ham, så ville jeg gøre alt hvad der stod i min magt for at han fik det bedre.

Det var først da vi endelig kunne komme lidt højere op i systemet, at det egentlig blev anerkendt at de ikke vidste nok om min søns symptomer, og faktisk ikke havde et eneste godt svar på hvad han fejlede. Jo han havde symptomer på noget de aldrig havde set hos så små børn, nemlig irritable tarm – Men hvorfor fan havde han irritable tarm, måske kunne han have arvet det fra sin mor – men selv der er viden mangelfuld.

Jeg så babyer der led, på samme måde som min egen søn led.

Ved et tilfælde havde jeg en lille baby-pige i behandling – en lille pige som røg ind og ud af hospitalet og som fik lagt sonde igen og igen når forældrene kom ind og ikke kunne få barnet til at spise  – Mor spørger: Kender du til PTT? Jeg måtte indrømme at jeg aldrig i mit liv havde hørt om det – Jeg kendte til stramt tungebånd, men intet om symptomer og hvordan man undersøgte for det. Pigen symptomer havde jeg set hos så mange børn jeg havde haft i behandling, så jeg tænkte at jeg måtte læse alt jeg kunne finde – for gav det mening at symptom behandle babyer, hvis problemet lå i munden og baby selv slugte alt det luft, eller baby udtrættes fordi baby ikke kan spise korrekt osv osv.

Jeg læste og jeg læste – og pludselig – Lige der på min computer – Der stod min søn beskrevet – Og pludselig røg jeg tilbage til ammeproblemer, skrigeture, konstant spændinger osv osv og jeg husker tydeligt hvordan jeg dengang ikke var i tvivl om at hans læbebånd var stramt – og jeg havde dengang en sundhedsplejerske og en læge som gav mig ret, men som jo kunne melde tilbage at læbebånd ikke havde noget med amning at gøre.
Kunne det være det – kunne det være det som gjorde min søn på snart to år, så syg at han ikke kunne tåle mere end 5 kulhydratholdige fødevare, mens alle andre fik ham til at hikke og gylpe og skrige i et væk. – Kunne det her været svaret. Min mand og jeg talte frem og tilbage – det hele hang os ud af halsen og vore søn var så påvirket at hele hans dagligdag var påvirket. Han havde sin dobbeltplads i dagplejen, men resten af verden var bare ikke hans ven – Han var hvad man ville kalde godt og grundig Sensitiv.

Så til sagen – Lad os blive en smule klogere på det Stramme tungebånd og alle dets forkortelser

Skal vi fra en start lige blive enige om det vi måske kan blive enige om – Der findes ÉT tungebånd – og så til det der åbenbart er en her del uvidenhed omkring – Det hedder hverken det Bagerste tungebånd, det bagEste tungerbånd eller stramt bagerst tungebånd – Det kaldes PTT fordi det referere til HVOR tungebåndet hæfter på tungens underside – ALTSÅ på den bagvedliggende del også kaldet Posterior  – Mens ATT referere til at tungebåndet hæfter på den foranliggende del, AKA den anterior del – Det er simple anatomiske betegnelser som læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og kiropraktorers ALLE lærer i deres anatomitimer på deres uddannelse – intet nyt under solen der. – Så man referere ikke til den bagerste del af tungebåndet i tungens rod, nej man referere til at tungebåndet hæfter på den bagvedliggende del af tungens underside.
Men hvad så med det nu døbte ´dybe klip´- Tydeligt bekymre ordet ´dybe´ mange fagpersoner og forældre – Men bekymring behøver ikke være at man skal skræmme og kaste om sig med advarsler om noget man absolut ikke har sat sig ind i, eller lige gidet at åbne en anatomibog og tjekke hvad tungebånd er og hvad det er omgivet af.

Man klipper ikke i muskelfibre, store blodkar eller nerver, men klipper i vævet som ligger omkring tungebåndet, uanset om det hæfter foran eller bagved (ATT eller PTT) –

Når man vurderer tungebåndet, ser man helt naturligt på hvor tungebåndet hæfter, det kan ikke undgås når man undersøger grundigt – MEN man undersøger også tungens bevægelse og funktion. En simpel mundmotorisk undersøgelse af om tungen kan komme OP – jo vidst vil jeg gerne se om tungen kan komme ud, men ikke KUN ud, også HVORDAN den kommer ud – for hvis tungen kommer ud men trækker ned, så er der tydelige tegn på at tungen er hæmmet og holdt nede – og er tungen holdt nede at et stramt tungebånd, hvordan er det så muligt at amme,  altså amme med hjælp fra hele tungen, og ikke blot suge på brystet som et kæmpe sugerør.— Og der kommer det så i spil, at viden om amning er pænt mangelfuld OGSÅ i det danske land – Nu er jeg ergoterapeut og amning er ikke det der fylder meget på vores studie, men det gør mundmotorik, og vi har heldigvis en masse fantastiske kurser, vi kan tage bagefter, så vi kan blive seriøst skarpe på det at spise, synke osv – Hvem kaldes der på på hospitalet når der skal spisetrænes eller vurderes om en sonde kan fjernes, eller om det overhovedet er muligt for en person at synke forskellige konsistenser? 

På en baby er det muligt at mærke om tungen arbejder som den skal – det er muligt at mærke sig frem til om tungen svøber som den skal, samtidig med at der malkes med den midterste del af tungen – Det er tydeligt at mærke om en baby trækker sin tunge tilbage på den anden side at gummen, for at kompensere for at få bare en lille smule bevægelse i tungen op ad til (Av min babs)

Hvis barnet gummer mælken ud af brystet eller suger det ud som spiste det af et stort sugerør, så mangler den bevægelse i tungen, som får mælken væk fra tungen, altså at tungen ikke formes som en skål, men der synkes ved at hele tungen ryger i ganen og den bagerste del står for at synke -så vil tungen renses for mælk uanset om barnet får flaske eller ammes. MEN hvis barnet ikke har den frihed i tungen, så vil der synkes ved ex at ´tygge´ sammen, bruge halsmuskler og grimasser for at synke – Hvis man har prøvet at synke korrekt og kun bruge tungen og tydligere har skulle kompensere – så vi man tydeligt mærke hvilke frihed det er at synke ved hjælp at tungen arbejder som den skal.

Når der refereres til at baby sveder under mad, urolig ved brystet osv osv – Så forestil dig at du hele tiden skal kæmpe for at få mad ud, konstant fylder din mavesæk med luft, skal suge maden ind, som et sugerør (Hvordan ville dine kindmuskler have det) – Forestil dig at din hage viger/er trukket tilbage og at du alligevel skal gabe højt over et bryst, men samtidig skal du så malke brystet.

Så længe vi har uddannelser til hver sin ting – Så skal vi fagpersoner samarbejde og se hinanden som medspillere – I stedet har vi pt desværre nogle som føler sig hæver over andre faggrupper – ikke alle deres kollegaer har det sådan heldigvis – og der er heldigvis MANGE læger som forstå at lille Danmark ikke ligger inde med alt viden.

Vi er i den situation at når det kommer til babyer og børn, så mangler der evidens over hele linjen –  Medicin(blandt andet nexium og movicol), tungebånd, ¨Kolik¨, låsninger, spændinger, dræn osv osv osv – 

HVORFOR skal vi tage til takke med at babyer græder, ikke bare græder, for ja, selvfølgelig græder babyer, det er deres sprog. Men de her babyer, de skriger, og de skriger i mange timer, de skvulper, de bøvser, de hikker, de spænder op – deres motoriske udvikling bliver ofte forsinket fordi de har svært ved overhovedet at ligge ordentlig på maven og få armene frem i den position hvor det er muligt senere hen at hæve sig op på strakte arme osv osv – De her børn har ikke kun svært ved at amme, de får svært ved at spise – De enten propper deres mund og har svært ved at tygge og bide at mad – Eller de bliver ekstremt småtspisende fordi det simpelthen er for ubehageligt at spise når man ikke kan synke korrekt.

Kompensation kan redde liv, men har det alt for mange konsekvenser senere i vores liv?

Menneskets krop er skabt til at kompensere og dem hvis krop ikke kunne kompensere før vi havde erstatning og sonde, var det de børn som dødede? Men er det hensigtmæssigt at skulle kompensere hele livet – hvad godt kommer der ud af at kæben og musklerne omkring kæben ikke bruges som de er skabt? Hvad godt kommer der ud af at vi spænder op når vi synker – Hvad godt kommer der ud af at vi trækker vejret igennem munden, når vi er skabt til at trække vejret igennem næsen (Munden når vi har brug for meget luft meget hurtigt)

Klip af tungebånd har aldrig og vil aldrig være den nemme vej til et Quickfix

Vi skal ikke og har aldrig skulle, og jeg kender ikke til nogle fagpersoner der vil, klippe i børn uden grund, om det gøres i danmark eller udlandet. – Og klip af tungebånd har aldrig og bliver aldrig den nemme vej ud – ligeledes er det ikke en løsning på alle problemer – Men ligesom med så meget andet. Så skal der en grundig undersøgelse til og ikke blot et hurtigt kig efterfulgt at et hurtigt snip med en saks. Vi bliver nød til at tage det her alvorligt – vi bliver nødt til at lytte til de forældre og til de børn som har prøvet så meget andet og konstant løber panden mod en mur, og får af vide, at deres børn bare græder som almindelige babyer gør – NEJ de her børn skriger ofte af smerte og ubehag.
Vi SKAL undre os, og vi må ALDRIG stoppe med at uddanne os eller stille spørgsmåltegn. Fagperson eller forældre, vi skylder vores børn at lytte til dem og se på dem – Børn er IKKE født til at skulle skrige, de er født til at skulle vokse op i tryghed og vide at hos mor og far findes der trøst når der er ubehag – Sult, en våd blev, en bøvs på tværs, sygdom osv osv – På den måde kan de følge deres udvikling, uden at være hæmmet af ex smerter. – Lad os stoppe med at fortælle forældre at det er normalt at børn græder meget, eller at det går nok over ved 4 mdr. Kom nu, lad os hæve os over den voldsomt forældet viden – lad os søge efter svar, uanset om svaret er stramt tungebånd, refluks, spændinger, låsninger osv – og lad os bruge hinanden som fagpersoner og kollegaer, i vores sundhedssystem!

Bare tæer – Børn leger og udvikler sig bedst når strømper og sko er taget af

Bare fødder

Har dit barn haft bare fødder i dag?

Nu bliver det koldt i vejret og de små puslinger får lækre sokker og futter på ❤️

Men det vil derfor være endnu mere vigtigt at huske at lufte de små fusser og i sær mens baby ligger på maven.

Fødderne er nemlig et rigtig vigtigt redskab til, at kunne komme højt op på armene (ca 6 mdr) og senere videre op på knæ (7-8 mdr)

Babyerne skal have mulighed for at bruge tåspidserne og sætte af og stemme imod med de små tæer.

Hvis de hele tiden har strømper på, kan det give en øget tendens til krummet tæer eller tæer/fødder som altid er ekstendere og ikke lettere flektere og tæerne er sat i gulvet.

Endvidere er fødderne også en vigtig kilde til stimuli og det giver en beroligere effekt at lade barnet mærke gulvet.

Børn der ligger uden strømper har også nemmere ved at finde gulvet når de ligger på maven frem for de såkaldte flyverben, hvor underben og fødder hele tiden er oppe i luften når barnet ligger på maven.

Man kan med fordel guide fødderne ned mod gulvet – placer en flad hånd med fingerspidserne mod gulvet – under barnet fodsåler- og guid forsigtigt barnets fødder ned mod gulvet.

Så af med strømper 10-15 minutter et par gange om dagen ❤️