Blog

Funktionel Terapi flytter

Den 31. Oktober- 2019, er sidste dag jeg har åben i min klinik i Dragør. 

Min familie og jeg har solgt vore hus og flytter til Strøby egede, nær køge. Men jeg kommer ikke til at have klinik i mit hjem længere. 

Mine hold kører som de plejer i Fields.

Jeg vil fra den 31. Oktober, være udekørende. Og derfor sker der nogle midlertidige ændringer i mine priser, indtil jeg er helt på plads et nyt sted. 

Jeg arbejder på at finde et sted jeg kan være 1-2 gange om ugen

Send en mail, hvis I ikke kan booke tider. – Kontakt@funktionelterapi.dk

Gåvogne og hoppegynge – Er de nu også så slemme?

Blog

Hvorfor er det nu den gåstol og hoppegynge er så forfærdelig?

-Måske du kender udtrykket, man skal kravle før man kan gå, og gå før man kan løbe

Men hvad nu med at stå – hvad skal der til før man kan stå?

For det første skal man selv kunne rejse sig op – ja med støtte, men man skal selv kunne rejse sig. Når barnet øver sig i at rejse sig, træner det de muskler det skal bruge for også at kunne sætte sig igen – barnet øver sig i at rejse sig og sætte sig igen og igen og bliver stærkere og stærkere og mere og mere stabil.

Lad os se på det fra et helt andet perspektiv.

Du er voksen – du har været ude fra en ulykke og mistet førligheden i dine ben. Nu skal du igennem et genoptræningsforløb.

Tror du at der på træningscenteret findes

A: Et stort stativ du bliver spændt op i og bliver stillet op indtil du har muskelstyrke nok i dine ben til at stå selv?

Eller

B: Stole, barre, ribber m.m, som du bliver placeret over for, og skal øve dig i at rejse og sætte dig igen og igen indtil du kan rejse dig med mindre og mindre støtte?

Kan du gå, før du kan rejse dig? NEJ, du skal kunne rejse dig før du kan gå.

Og igen før det, – kan du komme op at side, hvis du ikke kan rulle om på side og øve dig i at komme op at side?

Nej, du vil aldrig lære at sidde selv, hvis du ikke øver dig i at rejse dig fra liggende til siddende.

Og når du kan sidde, så kan du derefter rejse dig til stående.

For langt de fleste giver det mening når vi vender det om til voksne.

Hvorfor giver det så ikke mening når det er vores børn vi taler om?

Hvorfor bliver vi ved med at tro på udsagn som –

så længe vi begrænser det er det ikke skadeligt

eller

bare lige få minutter i mens jeg lavet mad osv osv.

Det har aldrig og det kommer aldrig til at gavne vores børn at rejse dem op før de selv kan eller give dem en gåstol og lade dem tøffe rundt før de kan få selv.

Men skader det barnet?

Jeg hører igen og igen –

forældre sige -Vi har brugt den og mit barn har ikke lidt nogen skade.

Hvor ved vi det fra? Det er de færreste børn der bliver undersøgt for skævheder og låsninger.

Ser vi et barn med let indadroteret fødder, går lidt på indersiden af foden, et ben der er lige lidt længere end det andet – vil de fleste forsøge at korrigere dette med en stivere sko eller indlæg.

Hvor mange gange undre vi os over HVORFOR – om barnet måske er født med denne skævhed eller om de faktisk har udviklet sig skævt fordi de ikke har været stærke nok til at sidde, stå og gå, før de selv kunne.

NEJ – vi kan ikke sætte lighedstegn ved at alle børn der bruger gåstol eller hoppegynge bliver skæve eller låst –

men vi ved fra simpel anatomi at det kræver stærke muskler at passe på vores led.

Overbelastning sker også ved at side eller stå, hvis du ikke har en stærk core til at holde dig stabil.

Det gælder både børn og voksne.

Så derfor – næste gang du sætter dit barn op, sætter det i en gåvogn eller en hoppegynge – så spørg dig selv – styrker det her mit barns naturlige udvikling. Styrker det her de indre mavemuskler, de muskler der faktisk skal holde vores barn oprejst.

Og har barnet behov for at få vægt på fødder og knæ, før det har lært at kravle?

I dag blev jeg spurgt om min holdning til gåvogne – ja det må blive i det næste indlæg 🙏🏻

Nyd jeres babyer og lad dem nu selv finde vejen igennem de motoriske milepæle ❤️

Skråstole og babyindsatser – Need to have eller nice to have

Lad mig for god ordens skyld, starte med at dette ikke er en løftet pegefinger, men en oplysning og måske for nogle, en mulighed for at bruge et alternativ. – Eller blot tænke over om det er for babys skyld eller for forældrenes skyld at vi placere vores børn i sidderedskaber? – Det kan kun du svare på, og måske vi bare en gang i mellem kan vælge anderledes for vores børns udviklings skyld

Skråstole og babyindsatser, eller er det babyparkering –  

Babyparkering kan for nogle lyde en anelse provokerende – Der findes et HAV af forskellige skråstole, babyindsatser, babystole osv på markedet. Betyder det så at det er sundt og udviklende for barnet at side i dem? – Nej ikke nødvendigvis. For ligesom der findes gåstole og hoppegynger i diverse butikker (som forøvrigt ikke anbefales af sundhedsstyrrelsen, og i nogle lande faktisk er ulovlige), så er det ikke ensbetydende med at vi som forældre skal købe dem.

Der kan være særlige lejligheder hvor en skråstol eller lign. kan være belejligt og for nogle synes nødvendigt – Det kan fx være ved refluks eller lign. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer eller lign. over hvorfor forældre bruger sidderedskaber til deres babyer. –

Fx. er vores autostole jo virkelig nødvendige, for os der skal ud og køre bil med vores baby, men autostolen er også et sted hvor vores babyers krop er belastet – så næste gang du sætter dit barn i skråstol eller babyindsats til højstol etc. så tænk over hvor meget du også kører bil, handler med din baby i autostol autostol, bærer dit barn i autostol osv.  – Udtrykket, alt med måde, kan være helt okay, men sammenlagt bliver det ofte mange minutter vores børn sidder – Minutter, som børnene kunne bruge på maven og ryggen, og hvor vi kunne være med dem og tumle og stimulere deres motoriske udvikling

Vi som forældre bør vælge med omhu, og på et oplyst grundlag. Og meget sjældent bliver vi oplyst om de ting som IKKE gavner vores babyer – men derimod lægges der altid vægt på det, som producenten mener er godt for børnene.

Fx. skriver en producent således på deres sideDet er behageligt og ergonomisk og løfter din nyfødte op i bordhøjde. Det har 2 justerbare indstillinger og god benstøtte, så dit lille barn sidder trygt og godt i et miljø, som det helt sikkert vil nyde. Det giver mulighed for øjenkontakt og godt samvær under måltiderne og andre sammenkomster omkring spisebordet. Og med tæt kontakt med din baby skabes stærke bånd med hele familien.

Men hvad er ergonomi for en baby og i sær en baby under 10 mdr. – Ergonomi for en baby er ikke at sidde op – heller ikke i en liggende stilling. Der kommer for stor belastning på deres læn og bækken, og barnet placeres i en stilling hvor ryg og nakke muskler ikke stimuleres eller styrkes. Ofte vil barnet forsøge at sætte sig op, ved at trække sig fremad, hvilket ikke har fokus på ryg og den indre kerne af muskler, som baby har brug for , for at ligge på maven og senere komme op på knæ.

God øjenkontakt og samværd og stærke bånd med barnet – Det går jo lige i hjertet på alle os forældre, for er der noget vi gerne vil give vores børn, så er det kærlighed, samværd og øjenkontakt. – Men skal det nødvendigvis gives,  mens barnet er placeret i en stilling, som på ingen måder gavner dets motoriske udvikling. Kunne barnet ligge på bordet på maven eller på ryggen, på ex en dyne eller puslepude? – Ja det kan de godt.

Vores babyer er bløde i deres kroppe, og de har brug for at vi skåner dem fra den siddende stilling, også selvom det er en tilbagelænet stilling – Vores babyer bliver stærke ved at ligge på ryggen og trille, og ligge på maven og øve sig i at komme op på armene og senere på knæ

Hvornår må mit barn sidde? – Det spørgsmål topper virkelig på listen over spørgsmål fra de forældre jeg møder – Dit barn må side, når det ved egen hjælp, kan komme fra maveliggende og til numse, enten ved at komme på knæ og videre på numse, eller  fra siden og via havfruestilling til numsen.

Men hvad så når de skal spise? – Ja se det er en helt anden snak – For i DK anbefaler sundhedstyrrelse mad fra ca. 6 mdr. Nogle bliver opfordret til mad ved 4 mdr. Og ved den alder er det altså virkelig svært for en baby at opretholde en siddende stilling, selv i en højstol.

Men jeg spørger dig – Hvis de skulle lære at spise, tygge og synke på ny – Ville du så

A: Blive sat i en lænestol, lænet godt tilbage?

B: Sidde på en barstol, uden fodstøtte?

C: Sidde på en god stol, men fødderne på en stabil støtte?

Hvilken af de ovenstående stillinger, tror du er mest hensigtsmæssig for et korrekt synk, og ikke mindst at kunne få noget ud af munden eller hoste op, hvis noget kommer galt i halsen?

C- er simpelthen det rigtige svar –  MEN, hvis et barn nu ikke kan sidde selv i en højstol uden at vælte mod siden, så er alternative simpelt – Men besværligt , på skødet af en voksen, godt støttes ind mod kroppen og med en god fast arm omkring sig.

Når først barnet skal sidde selv i sin højstol, er det vigtigt med fodstøtte – Både fordi at barnet har bedre mulighed for at holde balancen, uden helt at skabe så meget belastning i ryg., og barnet kan bedre holde fokus og være til stedet i madsituationen, når de mærker fast grund under fødderne –  Men også fordi at fodstøtten optimere muligheden for at hoste noget op, hvis barnet skulle få noget galt i halsen.

Så vælg derfor din højstol, med omhu – vælg en stol, hvor fodstøtten er en god stabil plade (ikke en pind eller en rem) og som kan indstilles, så den passer til dit barn – og lad nu vær med at sætte pladen ned, bare fordi dit barn er begyndt at rejse sig op i stolen – hold i stedet et godt øje med barnet. – Stole uden fodstøtte, kan fint bruges på ferie etc. som en nødløsning.

 

Til slut – Vores børn vil gerne være tæt på os – de færreste børn gider ligge på gulvet alene, imens vi forældre passer de daglige opgaver i huset. Vores børn vil gerne have besøg af os voksne, på gulvet sammen med dem.
Der er mange muligheder for at ligge på maven, og de børn der bliver kede af det, kan få flere alternativer. Husk vigtigheden af, at lytte til barnet og respektere at barnet ikke skal ligge på maven og være ked af det. Hellere 50 gange på maven a 20 sek. end 1 gang a 10 min. hvor barnet græder.  – Små skridt og det er okay at undre sig, hvis dit barn har svært ved at ligge på maven og løfte hovedet.

(Husk at en baby helt anatomisk ikke har særlig nemt ved at ligge på maven de første 8-12 uger, og her kan vi støtte dem i at have dem liggende på vores ben og mave eller i en mere skrå stilling)

Et ønske om en fantastisk sommer til jer alle <3

Stramt tungebånd – Skal/skal ikke –

Hvorfor skal babyer græde? Og hvorfor er det okay at de skriger de første mange mdr af deres liv?

Halleluja for Google, når man ikke kan få svar hos dem vi ellers er opdraget til at tro, kan hjælpe os.
Hvor skal forældre gå hen når alt i dem og deres barn skriger på at der er noget galt – Man har været hos sin Sundhedplejerske, sin alm. praktiserende læge, fået en henvisning til hospitalet, blevet tjekket i hovedet og R.. og været fulgt af overlæger og specialister i Danmark. Og de pludselig ser på én og siger . -Ja jeg kan se din søn er i smerter, og jeg kan se at dine tiltag er det der hjælper, jeg ved at de er længere fremme i Canada med din søns symptomer, men her rækker min viden ikke længere – Øh når, ja – Så hvad er det du siger? Ja jeg siger at jeg beholder jer i systemet, for om 4 mdr føder du højest sandsynligt en lillebror der får præcis de samme problemer som sin storebror.

På det her tidspunkt var min store søn 19 mdr – og vi havde været i hele ´reflukssystemet´ siden han var 4 mdr – Medicin, som hjalp i tide og utide, så ikke rigtig den ønskede effekt, tjek af alt hvad de kunne hive frem inkl. Blodprøver fra hele paletten.

Som mor og som ergoterapeut der arbejder med børn, er jeg opvokset med og har igennem hele min uddannelse, fået tæsket ind at lægerne var dem der havde det endelig ord og læger var dem der hjalp dig videre.
I hele min søns liv er det modsatte blevet bevist igen og igen – Ikke fordi de er dårlige mennesker der ikke vil hjælpe, eller blot ikke vil – men fordi dem vi mødte på vores vej igen og igen, simpelthen ikke vidste nok om det de forsøgte at råde os til – og ofte kom deres egen afmagt til udtryk i modbydelige og nedværdigende tilbagemeldinger til os – (Dette er vores oplevelse, og heldigvis ikke ALLES oplevelse)

Husker en gang da Vito var 3 mdr. gammel. Vi var indlagt, fordi han ammede 4-5 gang i døgnet af meget få minutter, og hans bleer var ikke våde mere. Når han endelig tissede, lugtede det meget kraftigt – Egen lægen indlagde os, og Vito viste sygeplejerskerne hvor svært han havde det og han skreg af smerte og sov rigtig meget – Næste morgen blev vi tilset af en læge, der havde mere travlt med at fortælle mig at hendes 2 børn også kun ammede 4 gange i døgnet og at nogle børn bare spiste lidt.
Øh ja okay, 6 gange i døgnet er lidt, hvis baby så fik nok. Men Vito fik tydeligt, kun lige nok til at holde sig kørende.
Kan huske jeg gik hjem fra hospitalet med ham i barnevognen, vi gik hjem og jeg holdte ham tæt – Jeg lovede ham at hans mor aldrig ville svigte ham og at uanset om lægerne ikke kunne hjælpe ham, så ville jeg gøre alt hvad der stod i min magt for at han fik det bedre.

Det var først da vi endelig kunne komme lidt højere op i systemet, at det egentlig blev anerkendt at de ikke vidste nok om min søns symptomer, og faktisk ikke havde et eneste godt svar på hvad han fejlede. Jo han havde symptomer på noget de aldrig havde set hos så små børn, nemlig irritable tarm – Men hvorfor fan havde han irritable tarm, måske kunne han have arvet det fra sin mor – men selv der er viden mangelfuld.

Jeg så babyer der led, på samme måde som min egen søn led.

Ved et tilfælde havde jeg en lille baby-pige i behandling – en lille pige som røg ind og ud af hospitalet og som fik lagt sonde igen og igen når forældrene kom ind og ikke kunne få barnet til at spise  – Mor spørger: Kender du til PTT? Jeg måtte indrømme at jeg aldrig i mit liv havde hørt om det – Jeg kendte til stramt tungebånd, men intet om symptomer og hvordan man undersøgte for det. Pigen symptomer havde jeg set hos så mange børn jeg havde haft i behandling, så jeg tænkte at jeg måtte læse alt jeg kunne finde – for gav det mening at symptom behandle babyer, hvis problemet lå i munden og baby selv slugte alt det luft, eller baby udtrættes fordi baby ikke kan spise korrekt osv osv.

Jeg læste og jeg læste – og pludselig – Lige der på min computer – Der stod min søn beskrevet – Og pludselig røg jeg tilbage til ammeproblemer, skrigeture, konstant spændinger osv osv og jeg husker tydeligt hvordan jeg dengang ikke var i tvivl om at hans læbebånd var stramt – og jeg havde dengang en sundhedsplejerske og en læge som gav mig ret, men som jo kunne melde tilbage at læbebånd ikke havde noget med amning at gøre.
Kunne det være det – kunne det være det som gjorde min søn på snart to år, så syg at han ikke kunne tåle mere end 5 kulhydratholdige fødevare, mens alle andre fik ham til at hikke og gylpe og skrige i et væk. – Kunne det her været svaret. Min mand og jeg talte frem og tilbage – det hele hang os ud af halsen og vore søn var så påvirket at hele hans dagligdag var påvirket. Han havde sin dobbeltplads i dagplejen, men resten af verden var bare ikke hans ven – Han var hvad man ville kalde godt og grundig Sensitiv.

Så til sagen – Lad os blive en smule klogere på det Stramme tungebånd og alle dets forkortelser

Skal vi fra en start lige blive enige om det vi måske kan blive enige om – Der findes ÉT tungebånd – og så til det der åbenbart er en her del uvidenhed omkring – Det hedder hverken det Bagerste tungebånd, det bagEste tungerbånd eller stramt bagerst tungebånd – Det kaldes PTT fordi det referere til HVOR tungebåndet hæfter på tungens underside – ALTSÅ på den bagvedliggende del også kaldet Posterior  – Mens ATT referere til at tungebåndet hæfter på den foranliggende del, AKA den anterior del – Det er simple anatomiske betegnelser som læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og kiropraktorers ALLE lærer i deres anatomitimer på deres uddannelse – intet nyt under solen der. – Så man referere ikke til den bagerste del af tungebåndet i tungens rod, nej man referere til at tungebåndet hæfter på den bagvedliggende del af tungens underside.
Men hvad så med det nu døbte ´dybe klip´- Tydeligt bekymre ordet ´dybe´ mange fagpersoner og forældre – Men bekymring behøver ikke være at man skal skræmme og kaste om sig med advarsler om noget man absolut ikke har sat sig ind i, eller lige gidet at åbne en anatomibog og tjekke hvad tungebånd er og hvad det er omgivet af.

Man klipper ikke i muskelfibre, store blodkar eller nerver, men klipper i vævet som ligger omkring tungebåndet, uanset om det hæfter foran eller bagved (ATT eller PTT) –

Når man vurderer tungebåndet, ser man helt naturligt på hvor tungebåndet hæfter, det kan ikke undgås når man undersøger grundigt – MEN man undersøger også tungens bevægelse og funktion. En simpel mundmotorisk undersøgelse af om tungen kan komme OP – jo vidst vil jeg gerne se om tungen kan komme ud, men ikke KUN ud, også HVORDAN den kommer ud – for hvis tungen kommer ud men trækker ned, så er der tydelige tegn på at tungen er hæmmet og holdt nede – og er tungen holdt nede at et stramt tungebånd, hvordan er det så muligt at amme,  altså amme med hjælp fra hele tungen, og ikke blot suge på brystet som et kæmpe sugerør.— Og der kommer det så i spil, at viden om amning er pænt mangelfuld OGSÅ i det danske land – Nu er jeg ergoterapeut og amning er ikke det der fylder meget på vores studie, men det gør mundmotorik, og vi har heldigvis en masse fantastiske kurser, vi kan tage bagefter, så vi kan blive seriøst skarpe på det at spise, synke osv – Hvem kaldes der på på hospitalet når der skal spisetrænes eller vurderes om en sonde kan fjernes, eller om det overhovedet er muligt for en person at synke forskellige konsistenser? 

På en baby er det muligt at mærke om tungen arbejder som den skal – det er muligt at mærke sig frem til om tungen svøber som den skal, samtidig med at der malkes med den midterste del af tungen – Det er tydeligt at mærke om en baby trækker sin tunge tilbage på den anden side at gummen, for at kompensere for at få bare en lille smule bevægelse i tungen op ad til (Av min babs)

Hvis barnet gummer mælken ud af brystet eller suger det ud som spiste det af et stort sugerør, så mangler den bevægelse i tungen, som får mælken væk fra tungen, altså at tungen ikke formes som en skål, men der synkes ved at hele tungen ryger i ganen og den bagerste del står for at synke -så vil tungen renses for mælk uanset om barnet får flaske eller ammes. MEN hvis barnet ikke har den frihed i tungen, så vil der synkes ved ex at ´tygge´ sammen, bruge halsmuskler og grimasser for at synke – Hvis man har prøvet at synke korrekt og kun bruge tungen og tydligere har skulle kompensere – så vi man tydeligt mærke hvilke frihed det er at synke ved hjælp at tungen arbejder som den skal.

Når der refereres til at baby sveder under mad, urolig ved brystet osv osv – Så forestil dig at du hele tiden skal kæmpe for at få mad ud, konstant fylder din mavesæk med luft, skal suge maden ind, som et sugerør (Hvordan ville dine kindmuskler have det) – Forestil dig at din hage viger/er trukket tilbage og at du alligevel skal gabe højt over et bryst, men samtidig skal du så malke brystet.

Så længe vi har uddannelser til hver sin ting – Så skal vi fagpersoner samarbejde og se hinanden som medspillere – I stedet har vi pt desværre nogle som føler sig hæver over andre faggrupper – ikke alle deres kollegaer har det sådan heldigvis – og der er heldigvis MANGE læger som forstå at lille Danmark ikke ligger inde med alt viden.

Vi er i den situation at når det kommer til babyer og børn, så mangler der evidens over hele linjen –  Medicin(blandt andet nexium og movicol), tungebånd, ¨Kolik¨, låsninger, spændinger, dræn osv osv osv – 

HVORFOR skal vi tage til takke med at babyer græder, ikke bare græder, for ja, selvfølgelig græder babyer, det er deres sprog. Men de her babyer, de skriger, og de skriger i mange timer, de skvulper, de bøvser, de hikker, de spænder op – deres motoriske udvikling bliver ofte forsinket fordi de har svært ved overhovedet at ligge ordentlig på maven og få armene frem i den position hvor det er muligt senere hen at hæve sig op på strakte arme osv osv – De her børn har ikke kun svært ved at amme, de får svært ved at spise – De enten propper deres mund og har svært ved at tygge og bide at mad – Eller de bliver ekstremt småtspisende fordi det simpelthen er for ubehageligt at spise når man ikke kan synke korrekt.

Kompensation kan redde liv, men har det alt for mange konsekvenser senere i vores liv?

Menneskets krop er skabt til at kompensere og dem hvis krop ikke kunne kompensere før vi havde erstatning og sonde, var det de børn som dødede? Men er det hensigtmæssigt at skulle kompensere hele livet – hvad godt kommer der ud af at kæben og musklerne omkring kæben ikke bruges som de er skabt? Hvad godt kommer der ud af at vi spænder op når vi synker – Hvad godt kommer der ud af at vi trækker vejret igennem munden, når vi er skabt til at trække vejret igennem næsen (Munden når vi har brug for meget luft meget hurtigt)

Klip af tungebånd har aldrig og vil aldrig være den nemme vej til et Quickfix

Vi skal ikke og har aldrig skulle, og jeg kender ikke til nogle fagpersoner der vil, klippe i børn uden grund, om det gøres i danmark eller udlandet. – Og klip af tungebånd har aldrig og bliver aldrig den nemme vej ud – ligeledes er det ikke en løsning på alle problemer – Men ligesom med så meget andet. Så skal der en grundig undersøgelse til og ikke blot et hurtigt kig efterfulgt at et hurtigt snip med en saks. Vi bliver nød til at tage det her alvorligt – vi bliver nødt til at lytte til de forældre og til de børn som har prøvet så meget andet og konstant løber panden mod en mur, og får af vide, at deres børn bare græder som almindelige babyer gør – NEJ de her børn skriger ofte af smerte og ubehag.
Vi SKAL undre os, og vi må ALDRIG stoppe med at uddanne os eller stille spørgsmåltegn. Fagperson eller forældre, vi skylder vores børn at lytte til dem og se på dem – Børn er IKKE født til at skulle skrige, de er født til at skulle vokse op i tryghed og vide at hos mor og far findes der trøst når der er ubehag – Sult, en våd blev, en bøvs på tværs, sygdom osv osv – På den måde kan de følge deres udvikling, uden at være hæmmet af ex smerter. – Lad os stoppe med at fortælle forældre at det er normalt at børn græder meget, eller at det går nok over ved 4 mdr. Kom nu, lad os hæve os over den voldsomt forældet viden – lad os søge efter svar, uanset om svaret er stramt tungebånd, refluks, spændinger, låsninger osv – og lad os bruge hinanden som fagpersoner og kollegaer, i vores sundhedssystem!

Bare tæer – Børn leger og udvikler sig bedst når strømper og sko er taget af

Bare fødder

Har dit barn haft bare fødder i dag?

Nu bliver det koldt i vejret og de små puslinger får lækre sokker og futter på ❤️

Men det vil derfor være endnu mere vigtigt at huske at lufte de små fusser og i sær mens baby ligger på maven.

Fødderne er nemlig et rigtig vigtigt redskab til, at kunne komme højt op på armene (ca 6 mdr) og senere videre op på knæ (7-8 mdr)

Babyerne skal have mulighed for at bruge tåspidserne og sætte af og stemme imod med de små tæer.

Hvis de hele tiden har strømper på, kan det give en øget tendens til krummet tæer eller tæer/fødder som altid er ekstendere og ikke lettere flektere og tæerne er sat i gulvet.

Endvidere er fødderne også en vigtig kilde til stimuli og det giver en beroligere effekt at lade barnet mærke gulvet.

Børn der ligger uden strømper har også nemmere ved at finde gulvet når de ligger på maven frem for de såkaldte flyverben, hvor underben og fødder hele tiden er oppe i luften når barnet ligger på maven.

Man kan med fordel guide fødderne ned mod gulvet – placer en flad hånd med fingerspidserne mod gulvet – under barnet fodsåler- og guid forsigtigt barnets fødder ned mod gulvet.

Så af med strømper 10-15 minutter et par gange om dagen ❤️