Lukket mund, tungen i ganen og næsevejrtrækning.

Vi fødes til at tungen er i ganen, læberne lukket og næsen trækker vejret
Når vi sutter/ammer, så styrkes vores næsevejrtrækning
Næsevejrtrækning gør vores ilt-udnyttelse bedre
Vi har dybere og mere rolig vejrtrækning
Vores næse renser luften for bakterier via nitrogenoxid

Vi er som mennesker skabt til at have vores tunge i ganen og munden lukket samt trække vejret gennem næsen, medmindre vi taler eller skal løbe voldsomt stærk på kort tid.

mit lille motto
-Ørene er til at høre med
-Munden er til at spise og tale med
-Næsen er til at trække vejret med

Tungen skaber stabilitet omkring kæbe og ansigt, og det er den første stabilitet der opstår hos spædbarnet. Kæbestabilitet er, er vigtigt for at give baby de bedste forudsætninger for at opnå stabilitet i nakke og ryg, uden overbelastning. Dette er én af årsagerne til at vi oplever, børn med stramt tungebånd, kan blive mere låst og spændt end andre. Men der er ligesom med andre ting, også andre faktorer der kan spiller ind. 

Tungen holder ligeledes munden lukket, uden at vi behøver at spænde i kæber og bide sammen. Det er den midterste del af tungen, der via vakuum løfter underkæben op, og tillader occlusion mellem over og underkæbe - Her skal læber og kæber støtte op, men ikke være de primære.
Tungen former ganen, så den for hver gang vi synker, vil blive bredere. På den måde skabes plads til tænderne uden at tænderne skal sidde skævt, eller at barnet får overbid eller lign. En tunge, der hviler i ganen, skaber en rundt U-formet gane, hvorimod en tunge, der hviler lavt, eller presser mod tænderne, skaber en V-formet og mere smal gane.

Når vi synker, skal kun tungen sammen med læberne arbejde - Vi skal altså ikke bide sammen, eller presse læberne sammen. Tungen skal arbejde op mod ganen i synk.

Når ganen ikke vokser i bredden, så vil væksten i stedet gå mere op. Det vil sige at vi får en høj og smal gane. Mundens loft er næsens gulv - og derved mindskes pladsen i næsen, når ganen er smal og høj.

Når tungen hviler i ganen i hvile, så falder tungen ikke tilbage i svælget, og der er nu frie luftveje - På den måde får vi en søvn uden snorken, og lyd - Vi får også en vejrtrækning hvor diafragma aktiveres, så vi kan trække vejret dybt og roligt, frem for meget overfladisk og hurtigt.

Hvis tungen derimod IKKE hviler i ganen, vil vi typisk trække vejret gennem munden og vi ser vi typisk følgende symptomer:

• Skære tænder  kan både ses ved åben mund, men også for dem som sover med lukket mund, men hvor tungen hviler lavt.
• Høj gane
• Overbid
• Kæbesmerter
• Krydsbid
• Snorken
• Rallende vejrtrækning under søvn
• Ikke udhvilet efter søvn og/eller mørke rander under øjnene
• Langt og smalt ansigt
• Svært ved at synke piller
• Hos børn - store mængder savl
• Udtaleproblemer
• Sukker og har ofte dybe vejrtrækninger

Faktorer der kan påvirke ovenstående, er blandt andet Stramt tungebånd, lav tonus og brug af sut som forhindre at tungen kan hvile i ganen. - Ligeledes har vi ikke tungen i ganen, hvis vi sover med åben mund

Læs også mit opslag om brug af sut.

Når tungen hviler fuldt i ganen er mundvejrtrækning ikke muligt

- Prøv bare en gang, hvis du altså  kan have tungen fuldt i ganen

Hvis du kan, hviler din tunge ikke fuldt i ganen!