Sut: Skal, skal ikke? Hvor meget og hvor længe?

Skal dit barn bruge sut? Valget er først og fremmest dit! Men her er nogle betragtninger om brug af sut set fra et mundmotorisk synspunkt. 


I den tid barnet ammes og/eller får flaske, kan det være rigtigt for jeres familie at tilbyde barnet en sut. Det er for eksempel Ikke alle kvinder, der bryder sig om at tilbyde brystet så ofte som, nogle babyer har behov for. Her kan det være rart at have en sut at supplere med, men der er også ulemper forbundet med brug af sut.  


Hvad sutten kan og ikke kan

Nogle babyer fødes uden en sutterefleks eller med nedsat styrke i tungen. Vi ser nogle gange, at baby får et stærkere sug af at bruge sut, men når man har en baby, der enten fødes uden en sutterefleks, med nedsat styrke i tungen og dermed ofte taber vakuum eller et stramt tungebånd, er det vigtigt ikke at tro, at sutten bare løser det problem.

 

Hvis babyen har ovenstående problemer, kan vi ikke bruge sutten til meget. Sutten fortæller os nemlig ikke, om baby suger, eller holder sutten med tungen. Sutten fortæller os heller ikke hvilke dele af tungen, barnet bruger. 


Så når vi skal træne en baby, der har svært ved at danne vakuum, har fået klippet tungebåndet eller lignende, er det vigtigt, at vi bruger en finger og IKKE en sut. Nogle tror, det er tilstrækkeligt at lave “tovtrækkeri” med sutten og tænker måske, at barnets tunge styrkes, når sutten er i munden. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.


Barnets tunge skal derimod trænes aktivt, og der skal hele tiden holdes øje med, at tungen arbejder, som den skal. Den skal arbejde fra spidsen, der svøber, og til den midterste del der danner vakuum ved at hæve sig og presse mod ganen.


Når vi alligevel giver barnet sut, skal vi huske at give den af den korrekte årsag. Nemlig at den stimulerer barnets muskel-ledsans, og derved giver baby en ro. Men den stimuli kan barnet også få uden brug af sut. Hvis barnet har sin tunge i ganen under synk og hvile, vil barnet faktisk få en ligeså stor stimuli som ved brug af sut. Det vil samtidig bidrage til korrekt form på ganen og korrekt udvikling af kraniet.


Valg af sut

Der er et kæmpe udvalg af sutter i butikkerne, men hvis vi giver barnet en sut, skal vi vælge en sut, der er formet som brystet - altså en rund sut - for vi vil gerne bevare tungens evne til at svøbe. 


Tungen kan ikke svøbe korrekt om en flad sut, og barnet vil have tendens til at trække tungen ind i munden og gumme på sutten. Børn med stramt tungebånd vil have svært ved at få tungen til at svøbe, og derfor ser vi også mange børn med stramt tungebånd, der nemmere kan tage en flad sut. En flad sut vil i øvrigt også presse et større område af tungen flad mod bunden af munden end en rund sut og gøre det vanskeligere at svøbe.


Man har længe troet, at en anatomisk sut var den bedste. Man så nemlig, at mange børn med ammevanskeligheder gav deres mødre såkaldt læbestiftformede brystvorter, men det har vist sig, at det bestemt ikke er en god sut for tungens bevægelighed. Faktisk er det en sut, der ikke muliggør at svøbe eller løfte den bagerste del af tungen. 


Sut forhindrer tungen i at hvile i ganen

Fælles for alle sutter er, at de forhindrer tungen i at hvile i ganen. Men tungen er skabt til at hvile i ganen, hvor den former og giver ganen bredde. 

 

Tungens vakuum trækker den høje gane ned indenfor de første 4 måneder af babys levetid, men hvis der hele tiden er en sut i munden, risikerer man, at ganen forbliver høj. Man kan efterfølgende få mere bredde på ganen ved mundmotorisk træning, tyggetræning og behandling, men ganen vil typisk forblive høj.


En høj og smal gane samt udfordringer med at få tungen til at hvile i ganen kan have betydning for kæbens stabilitet, tændernes placering og kan forårsage nasal vejrtrækning. 


Man taler ofte om suttebid, og bekymringer om suttebid fylder meget for mange forældre. De får ofte at vide, at tænderne vil rette sig, hvis barnet smider sutten omkring 2-3-årsalderen, men vi glemmer ganen, og de problemer en høj og smal gane kan give. 


Hvornår kan barnet bruge sut?

Mange spørger, hvornår det er optimalt at introducere sutten. Her vil svaret være, når barnet er mellem 4 og 6 måneder, hvor sutterefleksen integreres, og barnets tyggefunktion udvikler sig. Fjern sutten igen senest ved 9 måneder. Det samme gælder i øvrigt for tommelfinger, der kan skabe de samme problemer som sutten - mange gange værre.

Hvis du giver før, så giv når amningen kører uden problemer, ikke før. Baby skal ikke lære at bruge sut med en teknik, og senere lære en anden teknik ved brystet.


“Men jeg får aldrig sutten fra mit barn i den alder?” Måske gør du alligevel. Er det dig, der giver dit barn sut, eller er det barnet, der efterspørger sut? Man kommer mange gange ind i nogle vaner med sutten: “Hov, du slog dig? Tag en sut.”, “Nu skal du sove, tag en sut.”, “Nu skal vi ud at køre bil, tag en sut.” Osv. 


Råd til fravænning af sut

- Start med at gemme sutten væk og tag den frem, hvis et kram, en bamse, en lille dans osv. ikke virker. 


- TIlbyd kun sut til trøst og søvn. Barnet afleverer sutten, når han/hun vågner.


- Giv f.eks. sutten til indsovning og tag sutten langsomt ud, lige inden barnet falder i søvn.

 

- Introducer en bamse eller nusseklud, hvis der er behov for anden tryghed.


Og hav tålmodighed med dit barn. Ofte bruger vi nemlig sutten, fordi vi tænker, at når barnet græder, skal vi stoppe det lige med det samme, men gråd er faktisk ikke farligt for barnet. Gråd virker regulerende for barnets nervesystem. Vi skal blot huske, at vores børn ikke må græde alene, og at de skal have tid og tryghed til langsomt at vænne sig til det nye i ikke at have sut.


Undlad at starte fravænning af sutten, når barnet skal sove, ved sygdom, eller hvis barnet er overtræt. Start stille og roligt og læg mærke til, hvor ofte det faktisk er dig, der tilbyder sutten som første løsning.


Man kan med fordel introducere en Myomunchee, når barnet skal stoppe med at bruge sut. 


Klip af tungebånd og sut

Hvis du står overfor at skulle have klippet tungebånd på et større barn, bør du kraftigt overveje at fravænne sutten inden klip. Brug et par måneder på at trappe ud. 


Har du et lille barn, der skal have klippet tungebånd, bør du undlade sutten så meget som muligt. Hvis barnet bruger sut efter klip, forhindres tungen i at hvile i ganen, og der er større risiko for, at såret efter klip heler for stramt og for hurtigt. Det betyder ikke, at du ikke skal amme eller give flaske efter klip. Giv endelig rigeligt. Det er ikke det samme som en sut, som størstedelen af tiden er passiv i munden.


Har du et barn, der har spiseproblemer, eller er småtspisende, kan det også være en fordel at fjerne sutten. Sutten gør nemlig, at barnet ikke altid genkender fornemmelsen af sult, og det er svært for barnet at lære at bruge tungen, hvis barnet bruger sut i store dele af dagen.  

Har du lyst til alternativer til Sut, og for at forberede det mundmotoriske så find inspiration her