Jeg hedder Louise Sørensen. Til daglig bor jeg sammen med min kæreste ude på landet, lidt uden for Næstved. Jeg har en hund, Border Collie, som jeg bruger meget tid på, jeg træner lydighed og agility med ham. Jeg er uddannet ergoterapeut fra Københavns Professionshøjskole. Jeg kan godt lide at mit arbejde bliver ved med at kunne udfordre mig, ikke er ensformigt og stiller krav til fagligheden. Derfor har jeg altid været interesseret i og nysgerrig på det neurologiske speciale, som jeg har meget erfaring med og som jeg troede jeg skulle blive i. Jeg har derfor arbejdet i, og gør det stadig, kommunalt regi med kompleks genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade, men under tiden har jeg bevæget mig ind på børneområdet, hvor jeg har varetaget genoptræning af børn primært med syndromer, diverse diagnoser og dertilhørende oralmotoriske problematikker. Jeg har stor interesse i, erfaring og kompetencer indenfor synkeproblemer, ansigts- og mundmotoriske udfordringer hos både børn og voksne samt erfaring med sanseintegration og sansemotorik.
Kurser og uddannelse
2022 -
-Udannet OMFT terapeut
2021 -
-Basiskursus i orofaciale dysfunktioner og stramt tungebånd -
-Uddannet stimulastik instruktør
2020 -
-AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) certificeret
-Ergoterapeut Københavns Professionshøjskole
2018 -
-MISA kursus (McGill Ingestive Skills Assessment)
-F.O.T.T.
-SAS